Hold i nakken kan vi komme til livs

Sundia Kiropraktisk Klinik har igennem tiden hjulpet mange mennesker med behandling af hold i nakken. Nakkesmerter er et udbredt problem, som man dog let kan komme til livs med den rette behandling.

​Med stor erfaring inden for behandling af hold i nakken er vi de rette at tage fat på, hvis du mangler en erfaren kiropraktor i områder nær Fredericia, Vejle, Kolding eller Middelfart.

Nakkesmerter er smerter i området fra skulderpartiet til underkanten af kraniet.

Akut opståede nakkesmerter er det man typisk kalder hold i nakken eller facet syndrom, og som er mekaniske nakkesmerter. Hold i nakken kan optræde som smerter eller som en spænding i nakken, der gør at det er svært at bevæge hovedet og kan udløses af en pludselig eller uvant bevægelse. Smerterne kan stråle op i baghovedet og give hovedpine. En anden udløsende faktor ved hold i nakken kan være længere tids ophold foran computeren eller fjernsynet, hvor man kan have en tendens til at ”hænge” med hovedet, hvorved nakkemusklerne belastes.

Nakkesmerter kan føre til hovedpine, svimmelhed, udstrålende smerter til skuldre, arme, ned mellem skulderbladene eller om foran på brystkassen. Et hold i nakken kan også forekomme som diskusprolaps i nakken. Dette forekommer i overvejende grad i den nederste del af nakken, hvor også nerverne til armene har deres udspring. Ud over at en diskusprolaps kan forårsage akutte smerter i nakken, vil den til tider give udstrålende smerter ud i den ene arm.

Vi bruger din viden

Ved konsultation omkring hold i nakken bruger vi din viden om dine smerter, og hvordan du ellers bruger din krop sammen med vores viden om hvordan bevægeapparatet fungerer. Vi kigger på din holdning, og hvordan du bevæger dig, og ved hjælp af nogle specifikke tests kan vi spore os tættere ind på årsagen til smerterne. Det primære er at afgøre om dine smerter stammer fra en tilstand som egen læge bør tilse eller om det er et problem fra bevægeapparatet som vi kan tilse.

Spørgsmål som vil blive stillet under konsultationen om hold i nakken inkluderer:

  • Hvordan opstod nakkesmerterne?
  • Er der udstrålende smerter fra nakken? Giver det hovedpine?
  • Ligger du på maven og sover?
  • Ligger du på sofaen med hovedet på armlænet, når du ser TV?

Ud fra den viden vi har fået om hvordan du bruger din krop kan vi vurdere behovet for forebyggende tiltag. Behandlingen sammensættes så af manuel behandling, aflastende øvelser og vejledning om træning og forebyggende tiltag.

Førstehjælp mod hold i nakken

For at afhjælpe smerterne kan du selv begynde med isbehandling. Lig med ispose med god kontakt til den del af nakken der gør ondt, således at kulden kan gå i dybden og have effekt.

Efterfølgende skal du sørge for at musklerne ikke bliver overfladisk afkølet. Derfor er det en god ide med et tørklæde om nakken.

Ring i dag og lad os hjælpe dig af med dine nakkesmerter

Døjer du med hold i nakken, og ønsker du at få kyndig og professionel hjælp til at slippe af med smerterne, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Vi er det helt rette valg for dig, der behøver professionel hjælp til at slippe af med hold i nakken. Ring i dag på telefon 75 93 28 30 eller skriv til e-mail sundia@sundia.dk og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig til at slippe af med dine ubehagelige smerter/skader med hold i nakken.

Vesterbrogade 15, 7000 Fredericia   |   CVR: 27772005   |   Tlf. 75 93 28 30   |   E-mail: sundia@sundia.dk

Sundia Kiropraktisk Klinik er vurderet til 4.8 / 5 stjerner på baggrund af 13 anmeldelser​​ på facebook